Samarbejde med Skovhus Privathospital

Skovhusprivat hospital i Samarbejde med granhøjen

Psykiatrisk behandling i tæt samarbejde med Skovhus Privathospital

Granhøjen har et tæt samarbejde med Skovhus Privathospital i Nykøbing Sjælland om den psykiatriske behandling.

Samarbejdet mellem botilbud og det psykiatriske hospital giver nogle særlige fordele for Granhøjens beboere.

Vil du vide mere?

Samarbejdet mellem Granhøjen og Skovhus Privathospital betyder blandt andet, at alle beboere, der er indskrevet på Granhøjen, som en del af behandlingstilbuddet, har adgang til psykiatrisk behandling ved psykolog og psykiater via Skovhus Privathospital. Det sundhedsfaglige personale på Skovhus Privathospital står desuden for al håndtering af medicin på Granhøjen.

 

Psykiatrisk behandling i tæt samarbejde med Skovhus Privathospital

Granhøjen har et tæt samarbejde med Skovhus Privathospital i Nykøbing Sjælland om den psykiatriske behandling. Samarbejdet mellem botilbud og det psykiatriske hospital giver nogle særlige fordele for Granhøjens beboere.

Det betyder blandt andet, at alle beboere, der er indskrevet på Granhøjen, som en del af behandlingstilbuddet har adgang til psykiatrisk behandling ved psykolog og psykiater via Skovhus Privathospital. Det sundhedsfaglige personale på Skovhus Privathospital står desuden for al håndtering af medicin på Granhøjen.

 

Sammenhæng mellem psykiatrisk behandling og botilbud

Hvis en beboer, som er indskrevet på Granhøjen, bliver psykisk dårlig, har personen mulighed for at blive døgnindlagt på Skovhus Privathospital. Det betyder, at den enkelte beboer får rettidig psykiatrisk behandling, hvis et akut behov opstår.

På Skovhus Privathospital kan en patient være indskrevet lige så længe, som der er et behov, og der er ingen ventetid på behandling. Samtidig er alle patienter tilknyttet en fast psykiater, som står for al behandling under indlæggelsen. Efter indlæggelsen følger en psykiater eller psykolog fra Skovhus Privathospital beboeren i ambulant behandling. Det sikrer sammenhæng mellem behandlingen og botilbuddet.

 

Sammen står vi stærkere

Granhøjen og Skovhus Privathospital har gennem 10 år arbejdet tæt sammen på en lang række områder.

Det betyder blandt andet, at alle borgere, der er indskrevet på Granhøjen, som en del af tilbuddet har adgang til psykolog og psykiater uden ventetid via Skovhus Privathospital. Skov­hus Privathospital tager sig også af de mange somatiske følgesygdomme, der ofte følger i kølvandet på psykisk sygdom. Overvægt og diabetes er eksempler på dette, og her får Granhøjens beboere hjælp af den kostvejleder, der er tilknyttet Skovhus Privathospital.

Skovhus Privathospital behandler alle typer af patienter og har udover ambulante patienter mulighed for både døgn- og dagindlæggelser. Det tætte samarbejde mellem Skovhus Privathospital og Granhøjen har den fordel, at Granhøjen uden varsel kan få døgnindlagt deres beboere på Skovhus Privathospital, hvis de pludselig bliver psykisk dårlige. Den hurtige indlæggelse og behandling bevirker, at beboeren langt hurtigere kan udskrives til socialpædagogiske rammer igen.

Mange botilbud og kommuner oplever store udfordringer med at få deres borge­re indlagt på de psykiatriske afdelinger, og de bliver oftest - hvis det lykkes at få dem indlagt - udskrevet igen efter meget kort tid. Det er her, at det tætte samarbejde mellem Granhøjen og Skovhus Privathospi­tal giver nogle helt særlige fordele. På Skovhus Privathospital kan patienten være indskrevet lige så længe, som der er et behov, og der er ingen ventetid på behandling. Samtidig er alle patienter tilknyttet en fast psykiater, som står for al behandling, mens vedkommende er indlagt. Det giver ro og en helt særlig mulighed for, at beboeren hurtigere kommer på højkant igen og kan vende tilbage til sin hverdag i botilbuddet.

Du kan læse mere om Skovhus Privathospital her.

Læs mere om samarbejdet i dette indlæg på DenOffentlige.dk

Læs også:10 år uden tvang på psykiatrisk hospital

Kontakt os her: kontakt@granhojen.dk eller på telefonnr.: 5993 2301

Billede af Granhøjen samarbejde med Skovhus Privathospital psykiatrisk behandling

© Granhøjen - Behandling - Samarbejde