Granhøjens beskæftigelsestilbud – Landbrug

Granhøjens beskæftigelsestilbud indenfor landbrug

Nygårdens Frugtplantage

Nygårdens Frugtplantage ligger sammen med Nygårdens Gårdbutik, der i dag er en af Odsherreds store turistattraktioner. Frugtplantagen har foruden plantager af bær og frugter området ”Kirsebærhaven”, der tilbyder ponytrækning, snobrød, selvpluk af bær og frugter, legeplads samt mulighed for at fodre og klappe de mange dyr i haven.

 

Beskæftigelse

  • Vedligeholdelse og beskæring samt frugtplukning
  • Vedligeholdelse og reparation af folde samt dyrehuse m.m.
  • Vedligeholdelse af grønne områder m.m.
  • Pasning af smådyr og heste
  • Sommeraktiviteter for turister fx ponytrækning

 

Dalhøjgård Minilandbrug

I tilknytning til botilbuddet Dalhøjgård ligger et minilandbrug med dyr og dyrkning af grøntsager. Dyrene, som også lever på Nygården om sommeren, bliver passet her vinteren igennem. På beskæftigelsestilbuddet er sætningen fra jord til bord levet helt ud i praksis. Hver dag bliver der lavet frokost med landbrugets egne produkter.

Beskæftigelse

  • Fodring af dyr
  • Vedligeholdelse af dyrehuse, gedefolde samt hestestald
  • Vedligeholdelse af grønne områder
  • Drivhuse og køkkenhave
  • Madtilberedning og køkkenopgaver

 

Twillingegårdens økologiske landbrug

På botilbuddet Twillingegården ligger et økologisk kvægbrug med kvægbesætning og marker til produktion af økologisk foder. Kødet bliver anvendt i Granhøjens forskellige botilbud samt Tjørneparkens produktionskøkken, hvor der produceres mad til de af Granhøjens beboere som bor i selvstændige boliger. Kødet bliver også solgt både i Nygårdens Gårdbutik og anvendt i caféen på Hotel du Vest.

Beskæftigelse

  • Pasning af 70 Herefordkvæg
  • Reparation og vedligeholdelse af bygninger, landbrugsmaskiner og folde
  • Markarbejde
  • Pasning og opsyn med kreaturer

 

Ring og hør mere om beskæftigelse på Granhøjen på 59932301 Du er også meget velkommen til at aftale et besøg.