Socialt ansvarlige virksomheder

De socialt ansvarlige virksomheder Nygårdens Gårdbutik og Hotel du Vest er en del af den samme koncern, som Granhøjen er en del af – koncernen Gran Recovery and Health. De socialt ansvarlige virksomheder fungerer på markedsvilkår, som en helt almindelig virksomhed, samtidig med at målet er at skabe en beskæftigelse, som minder om en hverdag som på en hvilken som helst anden arbejdsplads i Danmark.

I de socialt ansvarlige virksomheder indgår mennesker med psykiske lidelser som en del af medarbejderstaben, hvor opgaver langsomt vokser i takt med den enkeltes udvikling og kompetencer. Dermed bliver den enkelte hele tiden udfordret på sit individuelle funktionsniveau og bedres både psykisk og socialt. Det er særligt denne vinkel, som er unik, fordi socialt ansvarlige virksomheder kan skabe disse særlige rammer, kombineret med at virksomhedens kunder også skal serviceres og altid kan føle sig velkomne.

Socialt ansvarlige virksomheder opnår stadig større anerkendelse for deres innovative bud på koblingen mellem erhvervsdrift og velfærdsopgaver. Det skyldes, at de skaber beskæftigelse og aktivering, kombineret med, at virksomheden drives på almindelige markedsvilkår. Det betyder, at virksomhederne er i stand til at koble erhvervsdriften med samfundsmæssige udfordringer. Det er unikt, fordi det giver mennesker med psykiske lidelser mulighed for at blive opkvalificeret og hjulpet til at få fodfæste på det ordinære arbejdsmarked.

Hotel du Vest – hotel og café midt i Nykøbing Sj.

Hotel du Vest ligger i hjertet af Nykøbing Sjælland og byder på fine cafélokaler, hvor der også er masser af plads til børnene.

Hotelværelserne er hyggeligt indrettet med udgang til gårdhaven, som er grøn og rolig, og hvor man også kan nyde sin mad eller kaffe og kage. Enkelte af de egenproducerede lækkerier sælges også på Nygården.

Nygårdens gårdbutik og frugtplantage

Nygårdens gårdbutik ligger få hundrede meter fra Nykøbing Sjællands midte. Her er der både en café og god mulighed for shopping af fine ting til hjemmet.

Her holdes der også dyr, som børnene har mulighed for at møde, når de er færdige på legepladsen. Og når det er sæson, kan man enten plukke havens frugter eller møde julemanden.

FØLG OS

© 2022 - Gran Recovery and Health

En del af Gran Recovery and Health

Gran Recovery and Health er en privat psykiatrisk koncern med næsten 40 års erfaring og mere end 350 medarbejdere fordelt på fem virksomheder. Hvert eneste år støtter vi flere hundrede mennesker til et liv, der er andet og mere end deres udfordringer.