Kollegiet Kingosvej

Kollegiet Kingosvej Granhøjens botilbud paragraf 107 og 108 serviceloven

Midlertidigt og længerevarende botilbud

Kollegiet Kingosvej er godkendt som både midlertidigt og længerevarende botilbud jf. SEL § 107 og § 108

Kollegiet Kingosvej er Granhøjens 15. botilbud, når det åbner d. 1. januar 2019. På Kollegiet Kingosvej bor man selvstændigt, men her er altid mulighed for at være social med de andre i fællesarealerne, hvor der er stue og køkken med plads til, at alle kan samles til f.eks. aftensmaden eller en god film fredag aften.

Læs denne artikel om åbningen af Kollegiet Kingosvej, hvor du også kan læse lidt mere om botilbuddet.

 

Botilbud

Kollegiet Kingosvej består af 7 lejligheder, hvoraf 2 lejligheder er §107 (4 pladser) og 5 lejligheder er §108 (5 pladser).

Selvom Kollegiet består af selvstændige boliger, bor der andre omkring en, og man behøver ikke være alene, hvis man ikke har lyst til det. Rammerne indbyder til socialt samvær og fællesskab på Kollegiet Kingosvej.

5 lejligheder er med 2 værelser, eget køkken og badeværelse.

2 lejligheder er med 1 værelse og adgang til fælles køkken og bad.

Derudover er der et fælleshus med stue, køkken og personalekontor. Alle værelserne er omkring 9 kvm. og har adgang til have.

Omgivelser

Kollegiet Kingosvej ligger centralt i Nykøbing Sjælland med mindre end fem minutter på gåben til tog- og busstation, indkøbsmuligheder og gågaden. Der er heller ikke mere end 10 minutter til Grønnehaveskoven.

Målgruppe

Kollegiet Kingosvej er et SEL § 107 og § 108 tilbud, der er målrettet beboere mellem 18 og 60 år med udviklingshæmning og evt. med en social og eller psykiatrisk problematik.