Dalhøjgård

Billede af: Granhøjen paragraf 107 botilbud dalhøjgård

Dalhøjgård er et midlertidigt
botilbud jf. SEL §107

Dalhøjgård ligger i Lumsås på Sjælland. Gården danner også rammen for en del af Granhøjens dagsbeskæftigelse. Hver dag begiver 20 beboere sig fra alle Granhøjens botilbud til Dalhøjgård for at passe geder, luge ud i køkkenhaven eller bygge kaninbur.

Botilbud

Dalhøjgård består af 6 lejligheder, hvor man bor alene, og et hus hvor man bor 3 sammen, og 1 hus hvor man bor 2 sammen. I ”Hovedhuset” er der 4 værelser og en lille selvstændig lejlighed til 2 personer. Derudover er der en udslusningsbolig ca. 1 km fra Dalhøjgård, hvor der findes 3 selvstændige boliger.

For at profitere af ophold på Dalhøjgård, skal man have lyst til og evner for at skabe et mere selvstændigt liv. Man skal passe en beskæftigelse, der giver mening i hverdagen, og som udvikler den enkelte til større selvstændighed. For at dette bliver muligt, skal den enkelte være indstillet på at arbejde med egen problematik.

Der er fællesspisning mindst hver anden lørdag.

Omgivelser

Dalhøjgård består af en hovedbygning i to etager med et samlet areal på 800 m2 samt to villaer, hestestald og div. små bygninger, som i dag bliver brugt til dagbeskæftigelse.

Ejendommen ligger tæt på skoven, har egen køkkenhave og drivhuse og råder over otte tønder land.

På Dalhøjgård bor mange af Granhøjens dyrehold, og det er derfor en naturlig del af behandlingen hen mod et liv med større ansvar, at pasningen af dyrene indgår som en stor del af de daglige pligter for beboerne.

Dyreholdene på Dalhøjgård består lige nu af heste, høns, kaniner, grise og geder.

Målgruppe

Dalhøjgård er målrettet unge mellem 18 og 40 år med følelsesmæssige og eller organiske skader, samt psykiske og eller sociale tilpasningsvanskeligheder.

Link til Dalhøjgård på Tilbudsportalen.

Granhøjen botilbud bolig beskæftigelse og behandling

Et ophold på et af botilbuddene under Granhøjen består af følgende:  

 

Ved spørgsmål kan du kontakte os her: kontakt@granhojen.dk eller på telefonnr.: 5993 2301

© GranhøjenBotilbudBotilbud jf. SEL §107Dalhøjgård