Flotte mål men for lidt handling i ny handleplan fra regeringen

Skrevet



 

Det er flotte og ambitiøse mål, regeringen sætter for den nye handlingsplan for psykiatrien, som regeringen præsenterede fredag. Men at løfte psykiatrien det kræver , at mange parter er involveret. Derfor må regeringen først og fremmest sørge for, at vi får bedre gang i samarbejdet mellem de mange parter på psykiatri- beskæftigelses- og socialområdet. Hvis ikke samfundet ændrer holdning til psykisk og social udsatte, når regeringen aldrig de flotte mål.

Det mener Grete Mikkelsen,  stifter og forstander for Granhøjen, der er et af landets største botilbud for psykisk udsatte mennesker. Granhøjen samarbejder med socialøkonomiske virksomheder om beskæftigelse og med Skovhus Privathospital om den psykiatriske behandling.

”Det er et meget vigtigt signal, at der skal være ligestilling mellem psykiske og somatiske sygdomme. Men vi må ikke tolke det som, at det skal løses på samme måde. Der er behov for, at vi alvorligt ser på vores holdning til behandling og samarbejde inden for psykiatri , beskæftigelse og socialområde. Her synes jeg, regeringen mangler handling,” siger Grete Mikkelsen.

Hun glæder sig over, at der er afsat 13 mio. kr. til at styrke samarbejde mellem socialforvaltninger og jobcentre, så mennesker med psykiske lidelser bedre kan få fodfæste på arbejdsmarkedet eller gennemføre en uddannelse.

”Hvis den sociale indsats, hvor der er meget fokus på beskæftigelse af borgerne, skal lykkes, så er det afgørende at der på landsplan etableres bedre samarbejde mellem handicap- og psykiatriafdelinger og så jobcentrene. I dag – særligt med de nye reformer på pensionsområdet – kan der fagligt være meget langt imellem holdningerne til den optimale støtte hos henholdsvis handicap- og psykiatriafdeling og jobcentret,” siger Grete Mikkelsen, der mener, at der er for meget fokus på ressourcer i debatten.

”Der er ingen tvivl om, at psykiatrien har et ressourceproblem, men når det handler om psykiatriområdet handler det ikke kun om ressourcer. Jeg synes, det er tankevækkende, at når det handler om at reducere brugen af tvang i behandlingen, så afsætter regeringen 100 millioner kroner til bedre fysiske rammer og kun 4 millioner kroner til uddannelse af personale på botilbud. Det er altså personalet, der kan gøre mest for at mindske brugen af tvang.,” siger Grete Mikkelsen.

Grete Mikkelsen nævner de særlige enkeltmandstilbud som eksempler på, at det ikke altid handler om penge.

”Her pakker man dem ind i vagter og gør mere for at opvarte og overvåge dem end at etablere en relation til dem. Problemet er at vi sygeliggør de psykisk udsatte og overtager deres liv. Vi kunne nå utrolig langt ved at respektere psykisk sårbare som mennesker og gøre en indsats for at få dem ind i et fællesskab af relationer,” siger Grete Mikkelsen.