Granhøjen har specialiseret indsats i behandling af spiseforstyrrelser

Skrevet


Granhøjen har specialiseret indsats i behandling af spiseforstyrrelser 

Granhøjens § 107 botilbud Vesterbro åbner nu igen dørene, og udover den allerede godkendte målgruppe, vil vi have et særligt fokus på unge primært kvinder under 40 år, som lider af en spiseforstyrrelse.  

”Når vi målretter et tilbud til unge kvinder med spiseforstyrrelser, så er det for at kunne tilbyde så specialiseret og helhedsorienteret behandling som muligt,” forklarer viceforstander Sanne Ferdinandsen og fortsætter: ”En spiseforstyrrelse er som oftest et symptom på, at der er noget andet, der ikke fungerer. Og her handler behandlingen om ansvar. Det handler om at tage ansvar og finde noget andet at sætte i stedet for sygdom, som kan løse den tilgrundliggende udfordring.” 

Den helhedsorienterede indsats består bl.a. af fokus på relationer, netværk og en meningsfuld beskæftigelse. På Vesterbro er fokus i behandlingen også på beboernes netværk: 

“Hvor det er muligt, skaber vi altid et samarbejde med beboerens netværk. Et netværk er en kæmpe resurse, og som pårørende til en beboer på Granhøjen tilbydes man derfor rådgivning i, hvordan man som nært familiemedlem kan forholde sig til udfordringerne og støtte op om relationer og udviklingsmuligheder,” fortæller Sanne Ferdinandsen.  

Samarbejde med eksperter 

For at kunne tilbyde høj specialiseret faglighed samarbejder Granhøjen med Skovhus Privathospital, hvor der er specialister tilknyttet, som neuropsykolog og kliniske diætister og andre sundhedsfaglige eksperter. Det samarbejde giver kompetencerne til at tilpasse hverdagen på Vesterbro bedst muligt, så Granhøjen kan tilbyde netop de omgivelser og den behandling, der kan støtte den enkelte.  

”Det er vigtigt at huske, at en spiseforstyrrelse kan have mange former. Tvangsoverspisning eller binge eating disorder ses nu oftere end anoreksi og bulimi. Derfor er vi meget glade for vores samarbejde med Skovhus Privathospital, da det giver os den specialiserede faglighed det kræver at kunne arbejde med alle former for spiseforstyrrelser,” afslutter Sanne Ferdinandsen. 

Mere om botilbuddet Vesterbro 

Vesterbro er et midlertidigt botilbud jf. SEL § 107, der er målrettet unge mellem 18 og 40 år.  

Vesterbro er en villa midt i hjertet af Nykøbing Sjælland med værelser til beboerne, to opholdsrum, køkken og en dejlig stor have. 

Se mere om

Besøg botilbuddet på Granhøjens hjemmeside.

Læs mere om Granhøjens behandling på vores hjemmeside her.

Se alle vores SEL § 107 botilbud.