Når krigen sætter spor i sindet

Skrevet



Mød den tidligere udsendte psykolog Tine Meyer Thomsen fra Læger uden Grænser. Hun deler på dette års Folkemøde ud af sine erfaringer med krigstraumer som udsendt i verdens brændpunkter.   

Den 39-årige psykolog Tine Meyer Thomsen har været udsendt i Uganda og Sydafrika, hvor hendes opgave var træning og supervision af det lokale personale samt individuel rådgivning og psykoterapi. Posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), depression og akut eller kronisk psykose er blot nogle af de krigstraumer, man som udsendt har tæt inde på livet.

Vi har talt lidt med Tine Meyer Thomsen om sine oplevelser med de ar, krig sætter på sjælen.

Hvad kan tilhørerne forvente at høre om i dit foredrag?

Hovedsageligt mine personlige erfaringer og oplevelser med krigstraumer, og hvordan man kan hjælpe overlevende videre. I dag er det vigtigt ikke kun at fokusere på det ødelæggende ved traumatiserende oplevelser. Smerte og traumatiske oplevelser kan også være med til at udvikle os som mennesker på trods. Inden for psykologien taler man om posttraumatisk vækst, der netop handler om at træne færdigheder for at komme igennem traumer og ekstreme oplevelser.

Hvordan oplever du, at krigstraumer kan mærke mennesker for livet?

I yderste konsekvens, at man simpelthen ikke kan fungere og leve sit liv – og derfor må tage det. Man kan som sagt udvikle psykiske lidelser som PTSD, depression og kronisk psykose. Næsten en tredjedel af alle, der har været udsat for et alvorligt traume, får alvorlige symptomer, der ender med at blive kroniske. Der er så tale om en personlighedsændring som følgevirkning af PTSD. Det handler derfor om, at disse mennesker skal lære at få en indsigt og erkendelse i deres egen situation og smerte, så de kan lære at leve med deres oplevelser.

Hvordan hjælper du folk videre efter de rædsler de har oplevet i krigen?   

Mennesker har mulighed for at komme sig over de mest forfærdelige oplevelser, hvilket kan være en lang proces. Det handler netop om, hvordan man bedst muligt bearbejder sine traumatiske oplevelser, for at kunne komme videre i livet. Denne proces kan generelt opdeles i tre komponenter. Først skal der skabes trygge rammer, stabilitet og tilliden til et andet menneske skal genetableres. Dernæst kommer genfortællingen af de traumatiske oplevelser. En hjælp der går ud på at tale om dét, men allerhelst vil glemme. Når det handler om børn, taler vi om det på et mere symbolsk plan, for eksempel ud fra tegninger og leg. Det er nødvendigt for at få bearbejdet uforløste følelser, minder og billeder, som et traume kan forårsage. Det sidste led i denne proces er at udvikle mestringsstrategier, så man kan lære at leve med sine oplevelser og komme videre i livet.

Hvad savner du ved dét at være udsendt?

Det jeg kan savne ved at være udsendt er, at man meget hurtigt og intenst ser, hvordan ens arbejde er med til at gøre en forskel. Når man for eksempel ser det lokale personale aktivt bruge den viden man har tilføjet dem. Min træning og supervision handler meget om, hvordan man, trods sine traumer, kan leve videre og opbygge en tro på, at der er et liv bagefter. Det er derfor meget givende at opleve, hvordan mennesker, der har været udsat for de mest makabre og skelsættende oplevelser, kan rejse sig og opbygge en tillid til sig selv og andre mennesker, som mig og det øvrige personale, igen.

Hør Trine Meyer Thomsen fortælle mere om emnet sammen med den prisvindende krigsfotograf Jan Grarup, når de lørdag kl. 11 – 12 i Psykiatriens Telt bliver interviewet af DR-journalist Jakob Illeborg.