Sammen med DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, har ombudsmanden tidligere i år været på besøg på Granhøjens botilbud Kollegiet Kingosvej. Vi har nu modtaget ombudsmandens rapport om besøget, der skete som led i ombudsmandens almindelige tilsynsbesøg.
Ombudsmandens fokus i hele 2020 er på forhold for personer med udviklingshæmning, der har en foranstaltningsdom og er anbragt i botilbud, og det var grunden til besøget på Granhøjen og Kingosvej. Derudover kiggede ombudsmanden og DIGNITY på spørgsmål om anvendelse af magt, indgreb og restriktioner over for beboerne, relationerne beboerne imellem og i forhold til personalet – herunder vold og trusler – og til sidst beboernes muligheder for aktiviteter og sundhedsmæssige forhold.
Tilsynsbesøget på Granhøjen skete som led i ombudsmandens almindelige tilsynsvirksomhed og arbejde med at forebygge, at personer, der er blevet eller kan blive berøvet deres frihed, udsættes for f.eks. umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Det arbejde lægger sig i fin forlængelse af Granhøjens arbejde med systemisk og narrativ teori og metode, som blandt andet betyder et stort fokus på fællesskabet og det at være en vigtig og selvstændig del af et fællesskab. To af de vigtigste komponenter er ligeværd og anerkendelse, som styrer vores hverdag sammen med beboere.
Ombudsmanden konstaterer efter besøget på Granhøjen, at der ”ikke er grundlag for at foretage [sig] mere i forhold til Granhøjen eller de ansvarlige myndigheder”. Til gengæld har han noteret sig oplysninger fra besøget, som kan bruges i det videre arbejde med initiativer, ”der kan medvirke til at sikre, at brugere af institutioner bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder”.
Her på Granhøjen er vi glade for at kunne læse, at også myndighederne er tilfredse med det arbejde, vi har udført i 35 år. Læs selv rapporten her.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Eventuelle cookies, der måske ikke er særlig nødvendige for, at webstedet fungerer, og som specifikt bruges til at indsamle brugerens personlige data via analyser, annoncer, andet indbygget indhold kaldes ikke-nødvendige cookies. Det er obligatorisk at indhente brugerens samtykke, inden disse cookies køres på dit websted.