Skal psykisk syge arbejde?

Skrevet



Granhøjen sætter beskæftigelse til debat på Folkemødet. En række politikere og eksperter skal i løbet af en times debat besvare spørgsmålet om, hvordan det offentlige og private arbejdsmarked kan skabe mere plads til socialt og psykisk udsatte. Alle er velkomne til at tage del i debatten fredag den 14. juni kl. 10-11 på Folkemødet.
 
”På Granhøjen har vi mange års erfaring med at skabe beskæftigelse til mennesker, der er socialt og psykisk udsatte.  For os er det vigtigt, fordi beskæftigelsen er en helt afgørende del af behandlingen. Derfor skal mennesker med psykiske lidelser have meningsfuldt arbejde i det omfang, det passer til deres liv og situation,” siger Granhøjens Souschef, Bodil Svare, der selv sidder i debatpanelet. Hun skal debattere med et bredt panel af aktører:
 
  • Odsherreds borgmester, Thomas Adelskov
  • Sinds formand, Knud Kristensen 
  • ADHD-foreningens formand, Jette Myglegaard 
  • Markedschef i Dansk Erhverv, Jakob Scharff
  • Branchedirektør i Selveje Danmark, Jon Krog 
  • Bestyrelsesmedlem i KL Jane Findahl 
  • Direktør i Bornholms Mosteri, Morten Hansen. 
”Det her brede panel kan byde ind med konkrete bud på, hvordan vi styrker indsatsen for at  få flere socialt og psykisk udsatte i beskæftigelse. Derfor ser vi frem til en interessant debat, hvor vi hos Granhøjen også har rigtig meget at byde på, når det handler om beskæftigelse” siger Bodil Svare og fortsætter:
”Granhøjen har lang erfaring i at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Der er for mig ingen tvivl om, at socialøkonomiske virksomheder er en del af løsningen på, hvordan der kan bliver skabt flere arbejdspladser til mennesker, der af forskellige årsager har svært ved at komme ind på det ordinære arbejdsmarked. Den viden vil vi gerne dele og samtidig høre politikere, erhvervsliv og ikke mindst psykiatriorganisationernes bud på, hvordan vi kan få flere socialt og psykisk udsatte ud på arbejdsmarkedet,” siger Bodil Svare.
Debatten foregår i Granhøjens telt ved brandstationen, B2. Du kan læse mere om debatten i Folkemødets program her