Twillingegården ligger i Kelstrup uden for Vig i smukke landlige omgivelser. Twillingegården er en stor landbrugsejendom bestående af et toetagers stuehus med åbent køkken-alrum, opholdsstuer og lejligheder til beboerne. Gården ligger nede ad en grusvej med adgang til offentlige transportmuligheder ved starten af grusvejen.
Twillingegården kan tilbyde 1- eller 2-værelses lejligheder med eget tekøkken og badeværelse. Fællesarealerne indbyder til socialt samvær og fællesskab, hvor der altid er mulighed for at være social med de andre. Fællesarealerne består af en stue og et køkken med plads til, at alle kan samles til aftensmaden, et spil kort eller en god film fredag aften.
Tilsynsdomme
På Twillingegården kan vi indskrive beboere, der har en kommunal tilsynsdom type 2-5 og dermed mulighed for håndtering af udgangsbekendtgørelsen. Vi er godkendt til at indskrive domfældte personer med udviklingshæmning, som er dømt til tilsyn eller anbringelse i socialt regi og evt. har en social eller psykiatrisk problematik.
Der vil være mange muligheder for beskæftigelse på stedet, og det skaber gode muligheder for at forebygge isolation og arbejde med fællesskaber for de beboere, der er anbragt med dom, og som er underlagt udgangsbekendtgørelse.
Mere information
- På Tilbudsportalen kan du se tilsynsrapporter og mere information om målgruppen.
- Se alle vores § 107-tilbud.
- Se alle vores § 108-tilbud.
- Læs om hverdagen og pædagogikken på Granhøjens botilbud.
Målgruppevurdering og visitation
Har du en henvendelse angående en målgruppevurdering vedrørende en ny potentiel beboer eller omkring en i forvejen indskrevet borger, er du velkommen til at tage direkte kontakt til sagsbehandlerteamet.
Vær opmærksom på, at du ikke bør skrive oplysninger, som er følsomme eller fortrolige. Her kan du i stedet anvende denne eksterne sikre side.