Vesterbro er et mindre botilbud beliggende centralt i Nykøbing Sjælland. På Vesterbro bor man alene på et værelse og deler køkken og badeværelser med husets øvrige beboere.
På Vesterbro kan man enten opholde sig på sit værelse eller i fællesområderne. Der er to stuer med masser af planter og plads til afslapning, et køkken og en dejlig stor lukket have.
Der er ikke langt til gågadens caféer og butikker, biblioteket, svømmehallen og de mange andre aktiviteter, som Nykøbing Sj. byder på, men Vesterbro er her et åndehul med plads til ro og tilbagetrækning.
Her lægger vi vægt på en planlagt og struktureret dagligdag med forudsigelighed og tryghed. Vi opfordrer og motiverer beboerne til at deltage i Granhøjens forskellige tilbud.
Mere information
- På Tilbudsportalen kan du se tilsynsrapporter og mere information om målgruppen.
- Se alle vores § 107-tilbud.
- Se alle vores § 108-tilbud.
- Læs om hverdagen og pædagogikken på Granhøjens botilbud.
Målgruppevurdering og visitation
Har du en henvendelse angående en målgruppevurdering vedrørende en ny potentiel beboer eller omkring en i forvejen indskrevet borger, er du velkommen til at tage direkte kontakt til sagsbehandlerteamet.
Granhøjens kontaktmail og sagsbehandlernes individuelle mailadresser er opsat som sikker mail, så vi sikrer, at persondata behandles sikkert og i overensstemmelse med lovgivningen.