Mia reddede pårørendes liv

Da en mor til en beboer ikke tog telefonen, blev Mia fra Tjørneparken så bekymret, at hun fik skaffet hjælp, og det reddede moderen fra at dø.

En eftertænksom Mia reddede en pårørendes liv. 

Nærvær er en af værdierne for Gran Recovery and Health, og det var præcis, hvad Mia fra Tjørneparken udviste, da hun i efteråret reddede en pårørendes liv. Vi skruer derfor tiden tilbage til oktober.

En beboer hos Tjørneparken ringer til sin mor hver eneste morgen – et hyggeligt og vigtigt ritual for beboeren. Men denne torsdag morgen i oktober tog moderen ikke telefonen.

”Jeg tænkte, at hun formentlig havde en aftale, som hun havde glemt at fortælle os,” forklarer Mia, der ringede med beboeren igen om aftenen. Igen blev telefonen ikke besvaret.