Workshop om FN’s verdensmål
I koncernen Gran Recovery and Health – som Granhøjen er en del af – er vi ikke bare optaget af arbejdet med verdensmålene, vi er certificerede i det!
I et år har vi nu været verdensmålscertificerede under FN’s verdensmål 3 ”Sundhed og trivsel” og 4 “Kvalitetsuddannelse”. Det betyder bl.a., at vi har fokus på delmålet 3.5 om forebyggelse og behandling af rusmiddelsbrug, og at vi som en del af verdensmål 4, har udvidet vores målrettede kompetenceudvikling for vores medarbejdere, så de bl.a. klædes på til at løfte de mangeartede opgaver det kræver, at tilbyde behandlingsforløb til mennesker, der har dobbeltdiagnoser – altså både har et misbrug og en anden diagnose.
I Gran Recovery and Health har det altid givet god mening at genbruge de ressourcer vi har, og forsøge at gøre i morgen bedre end i går. Med FN’s verdensmål og certificeringer har vi fået nogle konstruktive og brugbare rammer at udvikle og evaluere både de nuværende og fremtidige indsatser inden for. Det er vi rigtig glade for.
For at arbejdet med verdensmålene forbliver både meningsfuldt og vedkommende i hverdagen, var medarbejdere i sidste uge inviteret til workshops med fokus på at udvikle og udvælge nuværende og nye indsatsområder.
Over to dage mødtes medarbejdere på tværs af virksomhederne og drøftede netop dette med hinanden. Her blev delt idéer om, hvordan vi som koncern kan blive endnu bedre til at mindske forbrug og højne fællesskab og positiv udvikling og ikke mindst, hvordan vi hele tiden har fokus på at gøre det relevant for både medarbejdere og beboere!
De to workshops står langt fra alene. Der har ligeledes været fokus på netop verdensmålene ved forårets bestyrelsesseminar, hvor bestyrelserne for henholdsvis Granhøjen, Reboa og Skovhus Privathospital deltog. Til efteråret bliver der nedsat en arbejdsgruppe bestående af beboere og medarbejdere fra Granhøjens botilbud.
Sidse Ferdinandsen der er kommunikations- og udviklingskonsulent, er tovholder for processerne og forklarer her, hvorfor det er vigtigt, at en koncern som vores har fokus på at inddrage flere perspektiver i arbejdet med verdensmålene: