10 år med certificeret kvalitetsledelse

Da Granhøjen for ti år siden besluttede sig for at blive certificeret i kvalitetsledelsessystemet ISO 9001, var det hos DNV – der er førende global udbyder af akkrediterede certificerede ledelsessystemer – ikke hverdagskost, at en specialpsykiatrisk virksomhed ville arbejde med kvalitetsledelse ud fra ISO-standarder. Hverken på landsplan eller globalt. Faktisk var Granhøjen blandt de allerførste. Og det var der særligt én grund til.

På billedet ses flere af de centrale personer for årets auditering ved overrækkelsen af seneste certificering. Fra venstre: Camilla, Chef for Personale og Drift i Mator, Tanya, KLS- og udviklingskonsulent i Koncernadministrationen, Susanne, Kvalitets- og udviklingssygeplejerske på Skovhus Privathospital, Mads, Vicekoncerndirektør for Gran Recovery and Health, Charlotte, Senior Lead Auditors hos DNV, og Maria, Senior Lead Auditors hos DNV.

”Granhøjen havde vokseværk i 2014, og ledelsesmæssigt kunne vi ikke længere klare os med vores personalehåndbog. Vi var simpelthen nødt til at få skrevet vores arbejdsprocesser og retningslinjer ned og få dem dokumenteret,” fortæller Grete Mikkelsen, stifter af Granhøjen og koncerndirektør for Gran Recovery and Health.

I 2014 iværksatte Grete Mikkelsen derfor et systematisk arbejde med kvalitetsledelse. Og hun var ikke i tvivl om, at der skulle et eksternt auditteam ind over, både for at sikre arbejdet internt, men også fordi det har betydning eksternt. De to beslutninger – at arbejde systematisk med kvalitetsledelse og blive eksternt auditeret – har haft stor betydning for den udvikling, koncernen siden har gennemgået, og spiller stadig en vigtig rolle i dag. Hun fortsætter: