Netop ejerskab er dét, denne case handler om. På opsamlingsworkshoppen blev der evalueret på to redskaber, som Socialstyrelsen har introduceret: en illustreret recovery-fortælling og en spørgeteknik til at understøtte en recovery-orienteret samtale.
Formålet med de to værktøjer er bl.a. at understøtte en samtale om, hvad der for den enkelte beboer har været mere og mindre virksomt i den sociale indsats, de har modtaget. Det gøres 1) med en visualiseret recovery-rejse; en illustreret bjergbestigning, der både byder på medvind og sten på vejen op, og 2) med en spørgeguide, der henvender sig til både beboer og medarbejder, og som understøtter selve recovery-samtalen.
Medarbejdere og beboere fra implementeringsgruppen har de foregående måneder i fællesskab testet spørgsmålene og arbejdet med illustrationen. Til evalueringen blev det udtrykt, at værktøjet har en række meget brugbare elementer; det, at visualisere rammen for en samtale har bl.a. været en øjenåbner.
Teamkoordinatoren fra samme botilbud udtrykte at ”alle mennesker er visuelle i et eller andet omfang”, og fortalte videre, at arbejdet med den illustrerede recovery-fortælling har været et inspirerende eksempel på, hvordan det visuelle kan inddrages konstruktivt i beboer-medarbejder samarbejdet. Der var flere interessante betragtninger fra implementeringsgruppen: En anden medarbejder fortalte, at illustrationen og spørgeguiden taler godt sammen med dokumentationsprogrammet Sensum One, som er et nyt socialfagligt it-system, vi prøvekører på et botilbud. I Sensum One arbejder vi med resultatdokumentation og har en anderledes strukturering af f.eks. hvordan vi arbejder ud fra delmål, i samarbejde med beboeren, og i stedet for Mine måls plan. Så det giver god mening, at en visualiseret recovery-rejse taler godt sammen med dette program, og gør, at værktøjet bliver let at integrere i den nuværende praksis og dermed også meningsfuldt at bruge.
Men der har også været elementer af de to værktøjer, som ikke var lige så skræddersyet til de kontekster, vi har i Granhøjen. Der var bl.a. flere af spørgsmålene i spørgeguiden, som ikke passede i vores kontekst. Derfor satte dokumentationsmedarbejder i Granhøjen Michelle og team-koordinator fra et botilbud Maria sig for, at tilpasse spørgsmålene et efter et, skrive dem om og gøre dem til deres egne, eller som Michelle formulerer det: ”skrive dem på Granhøjsk”. I det arbejder har de set på formuleringerne og arbejdet med, hvad der er genkendeligt sprog for både medarbejdere og beboere. Hele tiden med fokus på at spørgsmålene stilles ud fra de værdier, vi arbejder med, genkendelige vendinger og den måde vi er sammen på.
Ud over at de har arbejdet spørgsmålene igennem, har de tilføjet tre evaluerende spørgsmål, der bl.a. spørger ind til, hvordan det har været at tale sammen på denne måde.
