Granhøjen indleder samarbejde med Socialstyrelsen om udviklingsforløb

Hvordan ser recovery-orienteret rehabilitering ud set fra den enkelte borgers perspektiv? Og hvilke nuværende eller nye tilbud er meningsfulde at udvikle til arbejdet? Det er to af de spørgsmål, som Granhøjen har fået midler til i samarbejde med Socialstyrelsen at undersøge og kvalificere i 2022.

Udviklingsforløbet giver os en unik mulighed for at opkvalificere vores kompetencer med aktuel bedst viden om praksis, samtidig med at arbejdet er forankret i vores nuværende botilbud og borgeres behov.

Granhøjens beboere på de udvalgt botilbud bliver nemlig inddraget i både analyse-, udviklings- og implementerings-processen, hvilket sikrer, at tilbuddene udvikles, ikke bare tæt på, men i samarbejde med de mennesker, som den recovery-orienterede rehabilitering skal støtte.