Samarbejde med Løvdalens beskæftigelse
Beskæftigelse – hvorfor og hvordan?
Granhøjen samarbejder fast med Løvdalens beskæftigelse, der i mere end 30 år har arbejdet for at skabe livsglæde og succesoplevelser gennem meningsfuld beskæftigelse for socialt og psykisk udsatte borgere. At have en hverdag med meningsfuld beskæftigelse er en vigtig forudsætning for at skabe en identitet, der ikke er knyttet til bestemte sociale problemer eller diagnoser – hvilket er en grundsten i vores arbejde.
Beskæftigelse som behandling
Granhøjen mener, at en veludført beskæftigelsesindsats står for så meget som halvdelen af en god, helhedsorienteret behandling, når det kommer til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problematikker. Det er ikke en lille ting at påstå, men det er en indsigt, vi har oparbejdet gennem 30 år i samarbejde med Løvdalen beskæftigelse og uddannelse.
Beskyttet beskæftigelse – tilbud under SEL § 103
Hos Løvdalen er der mulighed for at bruge egne ressourcer og kompetencer i en arbejdssammenhæng efter Servicelovens § 103.
Vi tilbyder individuelt tilrettelagt indsatser af beskyttet beskæftigelse inden for landbrug, håndværk, butik, café & køkken og på kreative værksteder.
Aktivitets- og samværstilbud – tilbud under SEL § 104
I Løvdalens beskæftigelse har vi fokus på at have håb og mål for fremtiden, uanset hvilket funktionsniveau og hvilke kompetencer den enkelte borger har. I aktivitets- og samværstilbuddene fokuserer vi altid på, at borgeren er i gang med en udvikling, så det er muligt at opretholde eller forbedre personlige færdigheder og have en hverdag med indhold, struktur og sociale relationer.
Aktiv beskæftigelse – LAB § 91
Her kan man få opkvalificering og vejledning for at kunne afdække eller udvikle faglige, sociale eller sproglige kompetencer, så det er nemmere at få job eller begynde på en uddannelse.


























